School

Party, School and Social Life

Det er nu 22 dage siden jeg ankom til England, hvor tiden dog går alt for hurtigt! Jeg har vænnet mig til skolen og har fået skiftet nogle fag ud. Så nu består mine fag af Politics, English literature, film studies and German.. Jeg er virkelig glad for mine nye fag, selvom politics er en smule svært at følge med i, da jeg ikke ved de grundlæggende ting om UK politik osv. I min german class er vi kun 8 elever, så det er hyggeligt men ja de tyske grammatik bøjninger er stadig lige så kedelige! I alle mine fag har jeg 2 forskellige lærer til hvert fag, så det er helt klart en fordel. Jeg må indrømme at der en kæmpe forskel på dansk gymnasium og britisk sixth form. I England har du kun 4 fag, som du skal fordybe dig i, hvilket kan være en fordel for du vælger selv alle dine fag. Hvorimod i DK har du mere end 8 fag, hvor halvdelen af de fag ikke siger dig en dyt! Jeg ved ikke hvad jeg fortrækker, men en ting er da helt sikkert, de britiske elever har meget mere respekt for deres lærer, man kommer ikke for sent til undervisningen og hvis man ikke har lavet sine lektier, eller afleveringer så må man ikke deltage i undervisningen. Jeg synes personligt ikke skolen er slem, men i forhold til Danske gymnasier så acceptere de ikke fravær, forsinkelser eller støj i undervisningen. Hvilket er en væsentlig forskel, jeg er vant til at eleverne snakker i undervisningen og nogle slet ikke deltager, men eleverne her er helt stille! Det finder jeg altså lidt underholdene.

Den 18. september var der sixth form fest på en club i st. Ivo. Inden festen var jeg inviteret hjem til Louise sammen med Josh. De er begge super søde og meget interesseret i hvordan jeg opfatter England. Vi hyggede os og Louises familie er virkelig søde. Her i England drikker de skam masser af alkohol, så det minder en smule om Danmark på det punkt. Alle var godt fulde til festen, så det var underligt at være ædru!! Jeg kunne godt have brugt en drink, eller bare en kold øl haha.. Jeg kom i snak med flere elever fra skolen, så jeg synes det går godt på den sociale front. Jeg føler mig ikke ensom når jeg er i skole, jeg er med i en slags ‘gruppe’, som består af ca. 10 personer. De er super flinke, og meget høflige over for mig (det er så sødt). De fleste på skolen har kendt hinanden siden secondary school, så man skal være lidt påtrængende i starten, da de er meget i grupper, men jeg vender mig til det.

Jeg er startet med at svømme igen!! Lindas venindes søn Oliver, som går på min skole svømmer også. I går fredag blev jeg hentet og tog til svømmetræning med Oliver. Det er en lille svømmeklub, som består af 4 svømmebaner. Træneren Andy er fra Newcastle, som er oppe nord. Så hans accent er virkelig anderledes end hvad jeg er vant til, hvilket gør det svært at forstå hvad han siger nogle gang. Specielt fordi han råber, når han stå på kanten og underviser! Det var fedt at svømme på et hold igen, og heldigvis kunne jeg godt følge med 🙂 Andy ville gerne have jeg svømmer 6 gange om ugen, men ellers tak!! Been there done that! Så de næste 2 uger prøver jeg at svømme 4 gange om ugen, og så finder jeg ud af hvad jeg vil derefter. Olivers forældre er meget søde og de går op i hans svømning osv. Så det minder mig lidt om dengang jeg selv svømmede konkurrence, hvor mine forældre også støttede og kørte til træning.

Så jeg svømmer mandag, onsdag, fredag og søndag sammen med Oliver. Jeg ville ikke kunnet have startet til svømning, hvis det ikke var for Olivers forældre. De henter mig og kører mig hjem hver gang! Hvilket jeg synes er enormt venligt af dem, og sætter stor pris på det! Ellers skulle jeg betale for taxi hver gang, da busserne ikke passer med træningen.

I aften lørdag er jeg inviteret hjem til En dreng fra min skole. Der kommer også nogle andre med, så det ser jeg frem til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

School