Afrejse

Packing down my life in a suitcase

Jeg er så småt begyndt at lave en pakkeliste, så jeg kan prøve at skabe mig et overblik over de ting som skal med til England. Synes listen i starten havde en fin længde, men jo mere jeg begynder at tilføje og finde tingene frem, jo længere bliver listen. Det føles helt uoverskueligt, at pakke sit liv ned i kun 23 kg, og det tager uendelig lang tid.  Så et godt råd til andre kommende udveksling studenter begynd i god tid og lav en pakkeliste!

 Mit værelse kommer til at stå tomt nu hvor jeg rejser, selvom jeg ved at min bror har planer om at lave det til et såkaldt computer rum…… Så har tænkt mig at pakke de fleste af mine ting ned i flyttekasser, så de ikke bare står og samler støv. Jeg har faktisk nydt bare at sidde på mit værelse og hører musik, kigge og sortere mine mange sager igennem. Jeg finder alverdens ting lige fra gamle billeder til søde fødselsdagskort. Det bringer et smil frem og en masse minder. I næste uge har jeg inviteret nogle af min veninder og venner tilbage fra folkeskolen til ‘afskedsfest’ grill og hygge. Har ikke set de fleste i lang tid, da vi alle er blevet spredt ud efter 9 klasse. Mange har været på efterskole, 10 klasse eller gymnasium. Så ser frem til en god aften med forhåbentlig dejligt vejr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afrejse