Half-time

Torquay

Ankom til Torquay lørdag aften, efter en meget lang rejse med tog, bus og fulde fyre!

 Carolyn rejste lørdag morgen til Doncaster med Emma fra skolen. Linda og Martin kørte mig til St Ives Kl 12:30, hvor jeg skulle tage en bus til Huntingdon. Fra Huntingdon tog jeg toget til King Cross, derefter med “underground” til Paddington og tog til Exeter, hvor jeg skulle skifte tog til Paignton. Jeg havde heldigvis ingen problemer under rejsen med at finde rundt på de forskellige stationer. I Exeter var der nogle fulde fyre, som var lidt for nærgående. De tilbød mig øl og var meget interesseret i at få mit nr. Gudskelov skulle de af toget efter kun få stationer, men de var nu underholdene – bare lidt for højlydte. Jeg håber sandlig ikke jeg er så belastende, når jeg er fuld haha! 


Brian og Anne hentede mig på stationen og det var virkelig fedt at se dem igen. Intet har ændret sig, huset er næsten det samme, kun få ændringer i haven og en ny bil. De har pt 4 piger på 14 år boende, de er fra Tyskland og er på en slags ‘sprogrejse’ med EF. De er søde og minder mig om dengang jeg selv var afsted med Louise. Hvor har jeg dog ændret mig på mange måder siden dengang.

 Ryan og Nathan kom forbi senere på aften, de er børnebørn til Anne og Brian. Nathan er 15 og Ryan er 22 år, super hyggeligt at se dem alle igen. Det føltes på ingen måder underligt at være der, tværtimod føltes det så hjemligt. Kunne ikke mærke på nogen måde at jeg ikke har set dem i 2 år. Nathan, Ryan og jeg snakkede til langt ud på natten om alt muligt, super hyggeligt.

Ryan rejser til Californien søndag. Det har altid været hans drøm at bosætte sig i Amerika. Så håber det kommer til at gå godt for ham, good luck! Så tidlig søndag morgen tog han afsted. Anne lavede lækker morgenmad til os. Brian og Anne opfatter jeg virkelig som et ekstra par bedsteforældre, de er noget af det mest gæstfrie og sødeste personer.

 Nathan og jeg tilbragte det meste af søndagen på sofaen, hvor vi så TV og snakkede. Han er virkelig underholdende og jeg lærte ham lidt dansk, hvilket var et godt grin! Senere mødte jeg Mads, som også er udvekslingsstudent og han bor I Torquay. Vi tog på Subway, hvor vi snakkede om forskellen på vores værts familier. Det var sjovt at snakke dansk igen og rart at vide at man ikke er den eneste som til tider kan synes at det hele er anderledes. Vi var begge enig om, at vi savnede havregryn og mørkt brød! 

 Det var virkelig godt at se byen igen. Torquay ligner dog sig selv, med undtagelse af en slags pariser hjul, som er placeret ud til havet. Desværre var vejret elendigt, meget blæsende og regnfuldt pga. en storm som skulle ramme England. Nathan og jeg snakkede lidt med pigerne fra Tyskland, men de var dog ikke så snaksaglige. Senere så vi “Paranormal Activity 4” imod min vilje.. Gyser film bliver nok aldrig min kop te. Jeg faldt underligt nok i søvn under filmen og vågnede senere i løbet af natten, hvor Nathan også sov haha.. 

Mandag tog jeg med Brian og Nathan til fysioterapeut, da Nathan skulle have undersøgt sit knæ. Hospitalet er ikke mere end 1 år gammelt, så det var virkelig pænt og moderne. Derefter kørte vi rundt i New Abbot, hvor Brian vidste mig deres gamle hus og vi kørte hen til et hjemsøgt hus, som er åbenbart er berømt i England. Senere på dagen tog jeg bussen til centrum af Torquay, hvor jeg gik en lang tur langs standen, så smukt og solen skinnende endda!

 Jeg brugte lidt tid på shopping i de forskellige butikker og købte 2 bøger for kun 9 pund! Bøger er meget billigere end i Danmark, så det kan bestemt betale sig at købe dem. Så mange penge som jeg da spare daddy! Nathan og jeg joker lidt med at vi skal rejse til Australien sammen når han er færdig med Sixth Form og jeg er færdig med gymnasiet. Så det passer nemlig, hvis jeg skal tilbage i 2g, så vil han havde afsluttet Sixth Form til den tid – oh Well. Så mange steder at opleve og så lidt tid og penge.. 

Nathan and I

Nathan and I

 

Lovely day

Lovely day

The beach

The beach

IMG_0696IMG_0713

Brian and I in Trago

Brian and I in Trago 

Happiness
Happiness

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Half-time