Torquay

November

Tilbage i skole efter en velfortjent ferie og jeg må indrømme, at det var overraskende godt at være tilbage og se vennerne igen. Ja, det er vist første gang jeg har haft det sådan, men der skal vel være en første gang for næsten alt! Noget af det første som jeg fik af skolen efter ferien var et slags diplom/certifikat for ikke at have noget fravær i det første semester. Haha min første tanke var WTF, men tror da også lige at det er første gang jeg har fået et diplom pga. intet fravær! Tror rent faktisk det første gang, hvor jeg har fået et diplom fra skolen! Anyway, tilbage i skole betyder endnu flere kedelige tysk timer, endnu flere lektier og flere afleveringer. Men hvor var det godt at være tilbage og se vennerne igen. De har overraskende nok været savnet en smule. På min skole er der noget der kaldes ”Reading buddy”, hvilket betyder at man 2 gange om ugen frivilligt hjælper en elev fra year 7 med at læse. Så jeg har fået tildelt en elev, som jeg læser med 15 min 2 gange om ugen. Pigen som jeg hjælper, er 11 år og er så sød.  Jeg synes personligt det er et super godt princip fra skolens side + det er faktisk hyggeligt + det er godt på CV’et og jeg lærer selv af det.

Denne uge er blevet brugt på lektier, fitness og svømning! Om ca. 2 uger så skal jeg deltage i Club championship, hvor jeg skal svømme 100 ryg, bryst og fri. Puha nu må vi se om jeg overlever, men jeg glæder mig dog lidt selvom jeg er lidt nervøs. Torsdag rejste Martin og Linda til Spanien, da Linda har sommerhuse som hun udlejer der. Så Linda’s søster Cathy var der torsdag aften, da Hannah og Paige stadig var her. Fredag skulle Hannah og Paige hjem til deres far, så Carolyn og jeg havde huset for os selv. Så fredag aften skulle jeg først til svømning og ellers så stod det på tøse hygge. Vi så ”My sister’s keeper” sikke en tude film, men den var virkelig spændende. Uheldigvis var Carolyn tidligere på dagen blevet ramt af en bil, gudskelov skete der ikke noget alvorligt, udover at hun har fået sig en forskrækkelse for livet. Sikke en idiot af bilist og det var selvfølgelig en mand…. 

Lørdag stod rengøring, hvilket er en overraskelse da Carolyn og jeg er totalt forskellige på det punkt. Jeg fortrækker at jeg kan se gulvet i mit værelse og det er rent, hvor Carolyn fortrækker det rodet. Ja på det punkt minder hun mig altså om dig Hannah banana. Vi fik dog gjort rengøringen til mere alla en vandkamp, så det kan altså være sjovt at gøre rent. Hvis man dog er mere end 1 person! Lørdag aften var jeg inviteret hjem til Louise fra skolen til noget tøse hygge. Så vi var ca. 12 tøser i alt, hvor vi bare hyggede og snakkede. Ellie hun havde bagt de flotteste og lækreste cupcake’s jeg har set. Hun brugte 4 timer på at bage og dekorere dem, så meget tålmodighed vil jeg aldrig kunne have i et køkken. Ellers blev resten af weekenden brugt på mere hygge og afslapning og desværre er vejret her blevet koldt. Selvom jeg dog stadig går rundt i Nike og sommerjakke ups, så koldt er det dog ikke i forhold til Danmark.

tumblr_m5euczpCzN1rtg2yso1_500

 

Halloween Ellie, Paige and Ellie

Halloween Ellie, Paige and Millie

Love my clumsy girl!

Love my clumsy girl!

That just made my day! Thanks so much Holse <3 <3

That just made my day! Thanks so much Holse

Girls

Girls

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torquay